Repertoiret spænder over både danske og udenlandske hits, ligesom både kvindelige og mandlige kunstnere er repræsenteret. Du får klassikere som ”Regndans”, ”All I Wanna Do”, ”Grease” og ”Simply The Best” og ørehængerne fra de hotteste nye kunstnere.
Hitbusters’ yderst stærke frontfigur Christina Chanee kender mange i forvejen som Melodi Gran Prix vinder 2010 med “In A Moment Like This” og har man oplevet hende i den sammenhæng, er yderligere præsentation unødvendig. Der er dømt fuld knald på showet og en helt fantastisk stemme. Resten af bandet består også udelukkende af særdeles rutineret og superdygtige musikere, der ved hvordan man leverer varen og får musikken ud over scenekanten.